Om klinikken
Hvorfor MOXA?
Moxa er en varmende behandling, der oprindeligt er en helt essentiel del af den kinesiske akupunktur-tradition. I den vestlige del af verden, har vi glemt denne tradition. Formålet med nålene er at genoprette balancen af kroppens energi (Qi). Vi kan have meget energi, og vi kan være i underskud af energi.
Når kroppen er stresset og i underskud, kan den have svært ved selv at generere energien til at hele og genoprette balancen. Det er netop her, moxaen kan hjælpe os, da den gennem varmen tilfører den energi (Qi), som kroppen mangler. Varmen skaber flow, så nålene får de bedst mulige betingelser for at arbejde med energi-balancen i din krop.
For mig, er denne kombination, den ultimative gave til krop og sjæl.
Hvem er jeg?
Mit navn er Shiva. Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer. Jeg har altid været et åbent og spirituelt væsen. For nogle år siden begyndte jeg at interessere mig særligt for akupunktur, da jeg på egen krop oplevede nålenes virkning på mine ubalancer og allergi-symptomer. Mens jeg tog min akupunkturuddannelse, lærte jeg samtidig at mærke og forstå min krops sprog. Jeg opdagede, at under min knoklen for at holde mig selv oven vande i en stressende hverdag, havde jeg helt glemt at lytte til min krops signaler. Som en del af uddannelsen modtog vi selv behandling med både moxa og nåle. Det tvang mig til at mærke min krop, og jeg blev fuldstændig overmandet af den kraft, der gemmer sig her. Under min rejse tilbage til min krop, fik jeg genoprettet kontakten til min sjæl og mit hjerte. Med en daglig praksis bestående af Qi gong og hyppig nåle og moxa-terapi fandt jeg lige så stille tilbage til en stærkere, mere balanceret og klarere udgave af mig selv.
Jeg har fundet mit livsformål lige her, og netop derfor har jeg sagt farvel til mit tidligere arbejde som lærer, og åbnet min klinik. Min intention med klinikken er at skabe et rum, hvor din krop og sjæl kan forbindes og finde balance.